Forventnings katalog
Gennemsigtighed
Rundtur på skolen
Ledelse/Bestyrelse
Personale
Forældrerepræsentantskabet
Elevråd
Fra A - Å
Feriekalender
Gennemsigtighed
|
Værdier og pædagogiske udgangspunkt
Johannesskolen er en privat gymnasieskole, der formidler undervisning på et højt fagligt niveau. Skolen er oprettet på et folkekirkeligt grundlag og bygger på de kristne værdier om at fremme respekten og tolerancen for det enkelte individ. Skolen er en helhedsskole, der tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til Formål Skolens formål er at understøtte og udbygge den enkelte elevs personlige, sociale og faglige kompetencer. Målsætning Skolens mål er at skabe et undervisningsmiljø, hvor faglig fordybelse og kreativitet I skolens liv og undervisning lægger vi vægt på fællesskab og demokrati for at lære eleverne at tage ansvar, værdsætte forskellighed og udvise gensidig respekt. Vi ønsker, at eleverne gennem skoleforløbet i stigende grad skal tage medansvar, for gennem dannelse og uddannelse og efter endt skolegang fortsat have lyst til at tilegne sig viden. |
Undervisningsmiljøundersøgelse
Læs spørgeskemaundersøgelsen angående skolens miljø, som blev gennemført i 2003.
For gymnasiet (ca 140K)
Evalueringer
Evaluering af grundforløbet i gymnasiet 2005/06
Elevevaluering
- Eleverne vurderer overordnet, at grundforløbet har fungeret godt, og fagenes faglige profil står klart for alle elever efter grundforløbet.
- Langt hovedparten af eleverne (80-90 %) mener, at de har lært, hvordan fagene kan spille sammen på en spændende måde og at de har fået en klar forståelse af forskellene mellem naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fags indhold og metoder.
- Eleverne mener, at deres studiefærdigheder og arbejdsvaner er blevet udviklet.
Kun halvdelen af eleverne er tilfredse med den praktiske afvikling; her efterlyses en mere tydelig markering af, at der er tale om AT, bedre planlægning og koordinering mhp lektier. - Endvidere bemærker mange elever, at der har været stor forvirring mhp Fronter, skema og lokaler i starten af skoleåret.
- Mellem 62% og 90% (forskelligt i de tre klasser) mener, at de har fået et stort fagligt udbytte af AT-forløbene. Flest er tilfredse i den samfundsvidenskabelige studieretning.
Mellem 54% og 96% mener, at de har fået et stort fagligt udbytte af NV-forløbene. Flest i den naturvidenskabelige studieretning og færrest i den sprogligt/humanistiske studieretning. - Mellem 32 % og 62 % mener, at de har haft et stort fagligt udbytte af AP-forløbene. Størst tilfredshed i den sprogligt/humanistiske studieretning og mindst i den naturvidenskabelige studieretning.
Lærerevaluering
- Lærerne er overvejende tilfredse med den praktiske planlægning, men det betones også, at der er ting, som skal forbedres. Dette stemmer ikke overens med elevernes opfattelse.
- Flertallet (65 %) er tilfredse med opbygningen af grundforløbet. Der er dog utilfredshed med den for pressede tid til fagene og til 2. fremmedsprog.
- Hovedparten (95 %) af lærerne mener, at det har været godt med de samme AT-forløb i de tre klasser. Flere nævner, at det er godt for planlægningen og lærernes arbejdsbelastning, men antallet af fag i de enkelte forløb skal overvejes.
- 65 % af lærerne mener, at deres fag har været i samspil med andre fag – 35 % mener ikke. Det afhænger af fagene – det har ikke været muligt for alle.
- Størstedelen af lærerne (85 %) har oplevet et godt samspil med lærerteamet omkring klassen.
- Lærerne er enige i, at det er lykkedes at træne eleverne i brugen af flere forskellige arbejdsformer, hvilket stemmer overens med elevernes svar.
- Som eleverne, mener også lærerne, at det er lykkedes at forbedre elevernes studievaner.
Øvrige kommentarer: Der efterlyses en evalueringsplan og en evaluering efter grundforløbet.
Lærerteam
Praktisk tilrettelæggelse og samspillet med ledelsen herom:
- Det, at rammerne har været på plads fra årets start, vurderes overvejende som positivt.
- De tre team vurderer, at opgaven med den praktiske planlægning har været løst tilfredsstillende – men dette står i modsætning til elevernes oplevelse.
- Der betones dog, at det har været en ulempe, at skemaet ikke har virket fra starten og, at tovholderfunktionen blev indført for sent.
Opbygningen af grundforløbet (fordelingen af fag, AT-
forløb mv)
- Opbygningen af grundforløbet (som har været opbygget efter modellen fra grundforløbshæftet) har fungeret rimeligt godt – godt for AT, AP og NV, men mindre godt for fagene. Dette bliver afhjulpet, når AP reduceres i timetal.
- Godt med AT og NV i blokke og AP hver uge.
Samspillet mellem team og ledelse
- Samspillet mellem team og ledelse vurderes overvejende positivt.
- Det har fungeret godt med, at en teamkoordinator i samspil med ledelsen, har varetaget en overordnet koordinering.
- Det skal dog gøres mere klart, hvad der er teamets opgave, og hvad der er ledelsens opgave.
- Endvidere har vi et efterslæb mhp implementering af relevante værktøjer fx studieplanen.
Samspillet mellem team og klassens øvrige lærere
- Vurderes forskelligt af de tre team.
Fagenes samspil
- Generelt vurderes der, at det er lykkedes for det, som nogle kalder de ”store fag” (dansk, historie). AP har spillet godt sammen med sprogfagene og for fx dansk, matematik og fysik har samspillet også været tydeligt.
- Det har været svært for nogle fag, som må tilgodeses mere i fremtidige AT-forløb.
- Der skal være færre fag i AT-forløbene og fagenes samspil skal være drøftet, inden forløbet sættes i gang – ligesom kompetencerne skal være det.
Kompetenceudvikling
- Kun ét team vurderer, at der har været fokus på kompetencerne og at eleverne er godt på vej.
- Kompetencebegrebet skal defineres, så det står klart for alle. Desuden skal der tydeligt formuleres, hvordan der arbejdes med delkompetencer i forløbene skriver et team.
Læs den fulde ordlyd af evalueringen.
Januar 2006
Lis Petersen
studievejleder


