Tilbage til forsiden
 
 Vores særlige
 tilbud til dig:

Bærbare pc’ere bliver en naturlig del af din hverdag.
  Du kommer på udvekslingsrejse til New York, Baltimore eller et andet sted på den amerikanske østkyst.

Vær med til at præge din hverdag, hvis du vil, for der er kort vej fra tanke til realitet.
 
Du kommer på skitur i 1.g.
 
Du kommer ikke til at kede dig, for vi har en masse frivillige aktiviteter efter skoletid.
  Du behøver ikke smøre din egen madpakke, vi har en god kantine.
 
 

Og så er der selvfølgelig fester, caféaftener, lektiecafé… og  meget mere.

 Undervisning 


 I undervisningen i gymnasiet får du viden og kompetencer på
 områder som historie, litteratur, samfundsforhold, fremmedsprog og
 naturvidenskab. Kreative fag som musik, idræt og
 billedkunst er ligeledes en vigtig del af uddannelsen.


 Den nye gymnasiereform lægger op til medbestemmelse og
 medansvar, og derfor skal undervisningen og skolens dagligliv 
 bygge på ligeværd og demokrati. 

 Det er bla i forlængelse af disse tanker, at der i grundforløbets 
 undervisning i almen studieforberedelse arbejdes på tværs af det
 almene gymnasiums tre faglige hovedområder. Det giver en række
 værdifulde kompetencer, som er med til at udfordre elevernes
 kreative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden.

 Alle elever på JohannesGymnasiet er udstyret med en bærbar
 computer med internetopkobling. Computeren og IT bliver brugt
 aktivt i undervisningen i de forskellige fag og er et effektivt
 hjælpemiddel i forberedelsen. På denne måde sikrer vi os, at
 eleverne bliver fortrolige med computeren som et naturligt og
 dagligt arbejdsredskab i undervisningen. 

 I hvert skoleår optræder der blokdage, hvor klassen har mulighed
 for at fordybe sig og arbejde med samme fag en hel eller halv dag.
 Fagene arrangerer desuden ekskursioner og virksomhedsbesøg.

JohannesGymnasiet - Troels-Lunds Vej 15 - 2000 Frederiksberg - Tlf. 38 74 20 66 - Fax: 38 74 51 91 - Email: mail@johannesgymnasiet.dk

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel