Studierejser på JG: rammen om bæredygtig dannelse

På JohannesGymnasiet forpligter vi os på at uddanne unge mennesker til en moderne, global verden i forandring. Vores studierejser har derfor et internationalt og bæredygtigt fokus. Rejserne er tidssvarende, lærerige og dannende. Ambitionen er, at de skal gøre et uudsletteligt indtryk på eleverne.

Studierejserne er en del af den almene dannelse, der gør vores elever til kompetente samfunds- og verdensborgere. På rejsernes trænes elevernes evne til at arbejde flerfagligt og projektorienteret. Samtidig indeholder rejserne nærvær og hyggeligt samvær, der styrker de sociale relationer. På vores studierejser skal eleverne lære, mærke, opleve, udfordres og overraskes. Vi glæder os til, at du skal med!

KOM GODT I GANG 

I 1.g/1. HF er der fælles introtur for hele årgangen til et sted i Danmark. Her skaber eleverne sociale relationer gennem faglige aktiviteter.   

INTERKULTURELLE KOMPETENCER OG BÆREDYGTIG UDVIKLING

I 2.g / 2. HF er destinationen et sted, som unge mennesker sjældent besøger. Rejsen går til Nepal, Zanzibar eller Malawi. Her skal eleverne eksempelvis udføre nødhjælpsarbejde eller aktivt deltage i lokale projekter. Eleverne får herigennem et unikt indblik i andre kulturer og lande, og samtidig tydeliggøres kontrasten til den vestlige verdens mere privilegerede tilværelse. Undervejs stifter eleverne bekendtskab med andre folkefærd - og dermed også sig selv. Empati for omverdenen og forskelligartede befolkningsgrupper vil være i fokus, og i denne proces bliver eleverne bevidstgjorte om jordens ressourcer, klimaet samt egne forbrugsvaner. Med andre ord bliver elevernes levevis sat under lup, og den mellemfolkelige forståelse styrkes, når vi arbejdes med bæredygtighed i alle begrebets aspekter.  

sTRAND

OPLEV EUROPA MED TOG

I 3.g drager vi fuld fordel af at være et lille gymnasium, og her rejser 3.g årgangen samlet med tog i ca. 10 dage på en ægte transeuropæisk dannelsesrejse. På turen udvides horisonter, grænser udfordres og det store og mangfoldige Europa udforskes. Eleverne skal sove i tog og på hotel og lære om eksempelvis Anden Verdenskrig, atomkraft samt politiske styreformer.

Elevernes hverdag i et forbrugssamfund udfordres ved at tage på en rejse, hvor der skal medbringes minimal bagage. På den måde lærer de, at vi kan klare os med mindre.

Undervejs skal eleverne arbejde med flerfaglige projekter, der blandt andet indeholder skriftlighed og fremlæggelser. Turen fungerer dermed som optakt til SRP’en (studieretningsprojektet), der afvikles i foråret i 3.g.

TOG

 

 

Tidligere rejser

I efteråret 2013 rejste 3.y til Mumbai og Delhi. Se en video fra deres rejse her: